Ungdom / K41s Ungdoms Grand-Prix
Skakklubben K41 har gjort sig tanker om, hvordan man bedre udvikler ungdomsskakken i Danmark. Dette er en af grundene til at vi blandt andet har lavet denne nye Grand-Prix turnering, der ikke er en del af unionens Grand-Prix turneringssystem. 
Generelt oplever klubberne i Danmark at unge mister interessen for skak omkring når de er omkring 12-14 år. Dette kan der være flere grunde til og det er ikke alle vi har indflydelse på, mens andre kan vi påvirke. Følgende teser er vores nye koncept bygget op omkring:
 
1. Traditionelt spiller en ungdomsspiller med sin egen +/- 1 årgang i alle juniorturneringer. Dette gør at nogle få altid vinder og mange aldrig får følelsen af succes.
2. De der dominerer en årgang udvikler ikke deres spil optimalt, idet de mangler udfordringer gennem deres tid som ungdomsspiller.
3. De svageste i en årgang har for få succesoplevelser.
4. Overgangen fra juniorturneringer til voksenturneringer er for stor for de fleste,både med hensyn til niveau og betænkningstid.

K41s Ungdoms Grand-Prix

Koncept: Turneringens koncept er bygget op efter FIDEs Grand-Prix turnering, hvor man dyster i alle skakkens tre dicipliner. Der spilles tre kvalifikationsturneringer og en finale. Der spilles i to aldersgrupper: Spillere, der er født i 2009 eller tidligere og spillere, der er født senere end 2009. De otte, der har scoret flest GP-point i de tre kvalificerende turneringer, for deres aldersgruppe, kommer i finalen, hvor der er præmier til alle finalister.

Pointgivning: Deltagelse i en turnering giver 3 point.

Lynskak: Gevinst giver 1 point. Remis giver ½ point

Hurtigskak: Gevinst giver 2 point. Remis giver 1 point

Klassisk skak: Gevinst giver 4 point. Remis giver 2 point

Ved ligestilling om finalepladserne benyttes følgende korrektion:

1. korr.: Flest spillede kvalifikationsturneringer

2. korr. Flest scoret point i klassisk skak

3. korr. Flest scorede point i hurtigskak

Kvalfikationsturneringer:

Lynskak

Lørdag den 22. februar fra 11.00-16.00 (der er indlagt 30 minutters pause)

16 runder lynskak med betænkningstiden 5 minutter pr spiller pr parti

Turneringsform: Sweitzer

Indskud kr. 40,- (betales mellem 10.00 og 10.30 inden 1. runde)

Præmier: Der er diplom til alle deltagere og en pokal til vinderen af hver af de to aldersgrupper.

Maks 48 deltagere.



Hurtigskak

Lørdag den 21. marts fra 10.00-16.30 (der er indlagt 30 minutters pause)

9 runder hurtigskakmed betænkningstiden 15 minutter pr spiller pr parti

Turneringsform: Sweitzer

Indskud: kr 40,- der betales mellem 9.00 og 9.30 inden 1. runde

Præmier: Der er diplom til alle deltagere og en pokal til vinderen af hver aldersgruppe.

Turneringen rates som hurtigskak.

Maks 48 deltagere



Klassisk skak

Lørdag den 4. april og søndag den 5. april fra 10.00 til 17.30

6 runder klassisk skak med betænkningstiden 60 minutter pr træk pr spiller pr parti

Turneringsform: Sweitzer

Indskud: kr. 100,-, der betales inden 1. runde.

Turneringen rates hvis mulig.

Præmier: Diplom til alle deltagere, samt pokal til vinderen af de to aldersgrupper.

Maks 48 deltagere



Finale

dato: lørdag den 23. maj og søndag den 24. maj 10.00-17.30

Finalen spilles som knockout.

Om lørdagen spilles der to knockout runder. Der spilles 4 hurtigskak og 8 lynskak i hver runde med pointgivning som i kvalifikationen. Ved ligestilling spilles et amageddonparti med 6 minutter til hvid og 5 minutter til sort.

Om søndagen spilles den afgørende knockout. Der spilles 2 klassisk skak, 4 hurtigskak og 8 lynskak.

Der spilles placeringskampe så alle, der er med i finalen spiller alle runder.

Hurtigskak og klassisk skak rates.
Øvrige tilbud til ungdomsspillere i Skakklubben K41
 
Juniortræning hver onsdag kl. 16.00-18.00
 
Skaktræning for hele familien inklusive aftensmad hver torsdag kl. 18.00-21.00. Medlemsskab er ikke nødvendigt.
 
Vi afholder lørdagsturneringer, der er åbne for alle. Dette er blandt andet for at tilbyde ungdomsspillere muligheden for at møde voksne skakspillere uden for de normale klub og weekendturneringer. Betænkningstiden er reduceret til 60 minutter + 30 sekunder pr træk. Der spilles kun en enkelt runde pr lørdag med start klokken 15.30.
Næste lørdagsturnering starter lørdag den 15. februar.