Nyheder / Nyheder

Nyheder

I disse dage afholdes Horsens Lang Weekend, hvor rekorden på 136 deltagere fra sidste år er blevet slået med hele 148 deltagere. Til næste år må det derfor forventes at der ikke er plads til alle længere, da det maksimale antal deltagere er 150.
Det er den 20. udgave og K41 har en delegation på 5 medlemmer, der deltager. Som altid går det lidt op og ned, men gode resultater har sneget sig ind.
Bjarne, Eiholt, Daniel Kokholm og Peter Stuhr er faste deltagere i turneringen, mens Frank Severinsen (billedet)og Tobias Jakobsen har tilsluttet sig i år.
 
Efter 4 runder er den samlede høst:
 
Bjarne Eiholt 1 point
Tobias Jakobsen 1½ point
Frank Severinsen 2 point
Daniel Kokholm 2 point
Peter Stuhr 2½ pont
 
Samlet er delegationen 0,87 over forventet.
 
 
 Eric Brøndum vinder K41 Sommer

Efter at Brøndum er begyndt at spille klubturneringer igen, er det ikke helt gået hans vej. Der har været lidt rust, der skulle bankes af. Blandt andet har hans Sicilianer ikke helt fungeret mod alle i feltet, så med nytænkning og formen tilbage blev K41 Sommer hans genkomst, hvor han med 7,5/9 tog sig sikkert af førstepladsen.
På de følgende pladser fulgte Kenneth Pedersen (7p) og Peter Stuhr (6,5p).

I ratinggruppen vandt Simon Stibolt (Nørrebro), som eneste udefrakommende præmietager, guppen med 5/9. Søren Skovsø og Lars Poulsen delte de sekundære præmier.

I løbet af sidste runde var der dog stor spænding om, hvordan størstedelen af præmierne skulle fordeles. Således lå Henning B. Sørensen inden runden et halvt point foran Peter Stuhr, men måtte ned i et vildt parti mod Dick Sørensen. Redaktionen håber på at kunne gengive partiet her på siden inden længe.
Det mest spetakulære og det parti med flest tilskuere var dog Henning Peter Mikkelsen mod Cornelius Maigaard Rubin. Cornelius var på papiret klar farvorit og ville med en sejr sikre sig førstepladsen i gruppen, såfremt Brøndum slog Lars Pousen. Men en fejl kostede Cornelius mere materiale end Henning kunne sætte over styr igen og det hele endte med at turneringens største overraskelse kom i sidste runde.

Se tabellen under "Turneringer"

Kontakt